Aktivitetsteamet
www.aktivitetsteamet.dk · Herlev Hovedgade 145 - 153 · 2730 Herlev · Tlf: 4452 6336 & 4452 6325 · E-mail:  aktivitetsteamet@herlev.dk


  TILBUD  
  SAMARBEJDE  
  PERSONALE  
  NYHEDER  
  LINKS  
  LEDIGE STILLINGER  

  ADRESSER  

Ledige Stillinger

Medarbejder til Aktivitetsteamets Flex Bostøtte søges (03.09.2010)
Aktivitetsteamets Flex Bostøtte, som er en enhed under Herlev Kommunes socialpsykiatri, søger snarest muligt en ny medarbejder. Flex Bostøtte er et mobilt og fleksibelt døgntilbud til særligt udsatte borgere med sindslidelser, der ønsker at bo i egen selvstændig bolig. Flex Bostøtte tilbydes borgere i 21 kommuner i region Hovedstaden. Da interessen for at købe pladser er støt stigende, søges der ny medarbejder.

Arbejdsopgaver:

• Individuel støttearbejde i forhold til
praktiske, sociale- og psykologiske
problemstillinger, såvel ved personlig
som telefonisk kontakt
• Tilkaldefunktion (telefonrådgivning eller
udrykning) i tidsrummet 21-08, hver 5.
uge
• Samarbejds- og koordinationsopgaver
omkring borgeren i forhold til såvel
interne som eksterne
samarbejdspartnere
• Skriftlige opgaver i forbindelse med
handleplaner og statusredegørelser
• Formidlingsarbejde

Kvalifikationer

Faglige:

• recoveryorienteret tilgang til mennesker
• en relevant socialfaglig uddannelse som
f.eks. ergoterapeut, social- og
sundhedsassistent, socialrådgiver,
sygeplejerske eller pædagog
• fagligt godt funderet indenfor
socialpsykiatrien
• solid erfaring i individuel støttearbejde
iht. SL § 85
• kendskab til og erfaring med
handleplansarbejde
• gode evner til at formulere dig på skrift
og i tale

Personlige:

• positiv og inkluderende livssyn
• gode samarbejdsevner
• yderst fleksibel i forhold arbejdstiden
• god til at planlægge og administrere
arbejdsopgaver/arbejdstid
• udviklings- og mulighedsorienteret
• både proces- og resultatorienteret
• evne til at skabe overblik og struktur


I støttearbejdet tager vi i udpræget grad udgangspunkt i borgeren og dennes behov. Det er ensbetydende med at støtten til den enkelte kan variere meget, både i forhold til omfang af støttetimer og tidspunkt på dagen, da støtten til borgeren ydes, når der er behov for det, døgnet rundt, alle ugens dage. Derfor er det af afgørende betydning, at den nye medarbejder er indstillet på at arbejde på skiftende tider og med varieret timeantal fra uge til uge.
Arbejdstiden vil dog fortrinsvis ligge i dagtimerne indenfor almindelig arbejdstid.

Den nye medarbejder skal også være indstillet på og finde det interessant og udfordrende, at yde intensiv støtte til ganske få borgere over lange perioder. Hver medarbejder er primær støtteperson for to borgere og sekundær for to.

Flex Bostøtte er et nyt og - i det socialpsykiatrisk felt – meget tiltrængt tiltag, som både skal formidles og udvikles. Derfor søger vi en medarbejder der, udover at kunne matche vores forventninger fagligt og personligt, er engageret og vil være med til at formidle tilbuddet og tage aktiv del i udviklingen af det, i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere og lederen.

Da tilbuddet retter sig imod borgere i 21 kommuner i Region Hovedstaden, skal den nye medarbejder have kørekort og egen bil. Der ydes betaling for kørsel i egen bil iht. statens takster.

Vi kan tilbyde en udviklingsorienteret og udfordrende arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere og et godt arbejdsmiljø. Nøglebegreber i vores faglige tilgang er recovery, rehabilitering og inklusion. Supervision og kompetence- og metodeudvikling er en integreret del af arbejdet og derfor prioriteret højt.

Personalegoder: Herlev Kommune tilbyder en bred vifte af personalegoder, herunder medarbejderbetalt bredbånd, pc med tilskud, avis, m.m.

Løn: Løn- og ansættelsesvilkår sker iht. overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og det relevante fagforbund. I forhold til det arbejdstidsmæssige og tilkaldefunktionen er der indgået lokalaftale.

Værdier: Vi arbejder efter et fælles værdigrundlag for dialog med borgerne og værdier for det interne samarbejde.

Fremsendelse af ansøgning: Vi foretrækker, at få din ansøgning på mail. Send den til ssfpersonale@herlev.dk. Du kan også sende den på post til Herlev Kommune, Social- og sundhedsforvaltningen, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev, Att.: Flex Bostøtte

Ansøgningen skal vedlægges relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgningsfristen er fredag d. 17. september kl. 12.00.

Ønskes yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gunner Uglebjerg på telefon 4452 6336
Jobsamtalerne foregår d. 23. og 27. september

Læs om Flex Bostøtte på: www.flexbostøtte.dk